Dette indlæg udspringer af min interesse for, hvordan landskaber forandres
i ryk for så at stabiliseres i en ny form. Helt konkret har jeg i min forskning
undersøgt to lokaliteter ved Kalundborg på Vestsjælland mellem 1850 og
1990. Det blev til et studie af, hvordan ejerskab førte til grusgravning, som
gik over i lossepladsdrift, som igen blev til grønne områder, og et studie af,
hvordan forandrede forståelser af vore omgivelser har præget, hvad der er
værd at beskytte, og hvordan. Jeg undersøgte, hvordan landskabsforandringer sker ved at identificere, hvad der har været ønsket, hvad der har været
muligt, og hvad der har været tilladt til forskellig tid på et givent sted. En sådan kortlægning pegede på, at naturforståelser, forståelser af produktivitet
og af miljø i høj grad former, hvad der sker helt konkret. Og at disse fysiske
forandringer, fører nye miljø-og naturforståelser med sig.